Tamilsk kylling er en af mine yndlingsretter, den er både nem at lave og smager utrolig godt. Det er en ret som både spises og Sydindien og i Sri Lanka.
Retten serveres ofte med basmati ris og hjemmelavet naanbrød, og toppes af med koriander. Jeg kan personligt bedst lide retten stærk, hvilken man selv kan regulere med mængden af curry mix og hvor meget fløde der tilføres retten. Tamilsk curry er en virkelig smagfuld ret, som er hurtig og nem at lave i en travl hverdag.
Jeg har selv mange gode minder forbundet med denne ret, da det var min fars signaturret og derfor en af de første han lærte mig at lave. Denne opskrift er tilberedt med kylling, men fungere også godt med okse, svin eller lam.